Om Psykolog Anne Nielsen

I terapi er jeg optaget af, at hjælpe dig med at finde ud af, hvad der spærrer for, at du kan leve det liv du gerne vil. Måske havner du igen igen i samme situationer og har brug for hjælp til at knække koden, måske har du brug for en sparrings partner på din situation. Uanset dine grunde til at opsøge mig, vil jeg sammen med dig være nysgerrig på- og tage udgangspunkt i din situation, og sammen finder vi ud af, hvad der er hjælpsomt for dig. Min stil er nyssgerig, varm og kærligt konfronterende, hvis det er hvad situationen kalder på.

Jeg er født i 1973, uddannet Cand. Psyk. fra Københavns universitet, autoriseret af psykolognævnet og godkendt specialist i psykotraumatologi og klinisk psykologi.
Jeg har bred erfaring med almen psykologiske og psykiatriske vanskeligheder og særlig erfaringer i arbejdet med udviklingstraumer og de aftryk en opvækst i et forkert miljø kan give.

Jeg har bl.a. haft ansættelser i hhv. Forsvaret og i psykiatrisk ambulatorie, hvor jeg primært har arbejdet med behandling og udredning af PTSD og kompleks PTSD. Jeg er certificeret i brug af International Traume Interview (ITI).

Jeg har efteruddannet mig i forskellige retninger inde for det terapeutiske, og har bl.a. en 2. årig specialist uddannelse i kognitiv adfærdsterapi, lige som jeg er uddannet og certificeret NARM terapeut (Neuro affektiv relations model) efter Laurence Heller, se www.drlaurenceheller.com og www.narm-danmark.com og godkendt master niveau også.

Jeg holder mig fagligt ajour og modtager kontinuerlig supervision på mit arbejde ligesom jeg også jævnligt efteruddanner mig. For tiden (2021) er jeg i gang med Somatic experience uddannelse efter Peter Levine, forfatter til bl.a. bogen ‘Væk Tigeren’. Se også somaticexperiencing.dk

Derudover indgår jeg i et samarbejde med Institut for Psykologi påKøbenhavns Universitet. Her er jeg aktuelt tilknyttet et forskningsprojekt om psykoterapeutisk behandling hos praktiserende psykologer. Formålet med projektet er at undersøge hvad, der har indflydelse på et psykoterapeutisk forløb med henblik på at sikre den bedst mulige behandling. Som klient hos mig er det muligt at deltage i projektet, men det er selvfølgelig helt frivilligt. Du kan læse mere om projektet på www.psy.ku.dk/crop/klienter.

Psykolog Anne Nielsen Godthåbsvej 182, 2720 Vanløse

Jeg er medlem af Dansk Psykolog forening og arbejder efter etiske principper for Nordiske psykologer.


Comments are closed.