Angst

De fleste mennesker vil på et tidspunkt i deres liv opleve en eller anden form for angst, nogen mere andre mindre. Man behøver ikke have en angst lidelse for at kende til angst.

I almindelig dagligt tale bliver begreber som frygt og angst forvekslet med hinanden.

Frygt og rædsel er medfødte dispositioner og er en del af vores livsbevarende biologiske forsvarssystem, som kan opleves yderst ubehageligt. Man taler typisk om angst, når der ikke længere er en ydre trussel til stede og frygt når der er en trussel. Det kropslige system der går i gang er det samme, hvad enten der er en trussel eller ej. Det kan også i nogle tilfælde give mening at tale om sand og falsk alarm.

Vores hjerne og krop er gearet på overlevelse. Vores hjerne er evolutionært et gammelt system, som har fungeret rigtig godt, men det er også af og til et ufleksibelt system. 

Ufleksibelt på den måde at det ikke skelner mellem de farer vi mødte da vi boede på savannen blandt vilde dyr, og de stressorer vi møder i vores moderne liv.

Når man én gang har oplevet, at noget er farligt, kan man reagerer med angst, næste gang man står i samme situation. Det kan også være, at du bliver bange for denne situation og i tankerne forbereder dig på, hvordan du kan undgå dette en anden gang.

Fra et overlevelsesperspektiv er det smart, fordi angstens funktion her bliver at beskytte mod noget, der tidligere har været farligt. Angsten kan altså tillæres og blive ‘uhensigtsmæssig’. Af og til tager hjernen fejl og reagerer med falsk alarm, selvom der ikke er fare på færde.

Angsten er en kamæleon og viser sig på mange forskellige måder. De mest kendte symptomer er: hjertebanken, muskelspændinger, tørhed i munden, snurren i hænder, koldsved, svimmelhed og det kan føles som om halsen snører sig sammen. 

Disse symptomer kan alle være tegn på at din krop forbereder sig på store anstrengelser. 

Hjertet slår hurtigere for at pumpe blod ud til de store muskelgrupper, munden bliver tør fordi fordøjelsen sættes midlertidigt på standby (det er ikke tid til at fordøje mad, når man skal til at kæmpe for sig liv), man kan opleve snurren i hænderne fordi blodet bliver overiltet, og det kan opleves som om halsen snører sig sammen, netop fordi du har fået ilt nok.

Der kan også være symptomer som f.eks. at du oplever at dine ben bliver slappe som spagetti, at din mave er urolig, at du har svært ved at koncentrere dig og tænke klart, at du får sløret syn og kan have svært ved at fokusere ligesom der også kan opstå susen for ørene.

Netop fordi angst er så kropsligt i sit udtryk er der mange der søger læge i den tro, at der er noget i vejen med deres hjerte eller krop i det hele taget. Det er da også vigtigt at blive tilset af en læge, hvis man oplever ovenstående, men hvis ikke der kan påvises kropslige grunde til dine symptomer, kan det være angst.

Nogen mennesker har et sensitivt alarmberedskab og mærker mere til deres angst system end andre.

Angst som diagnose

Panikangst

Opleves som anfald af kortere varighed med pludselig intens angst, som ikke er begrænset til særlige situationer. Dominerende symptomer er ofte: Hjertebanken, trykken for brystet svimmelhed og følelse af at blive kvalt. Der kan opstå uvirkelighedsfølelse og frygt for at blive sindssyg og miste kontrollen over sig selv.

Fobierne

Specifik isoleret angst for særlige ting eller steder, f.eks. at køre i elevator, edderkopper, højder, nåle, tandlæger mm. Kontakt med den udløsende situation kan udløse panikangst.

Socialangst

Når sociale situationer giver anledning til angst og ubehag, der vil være bekymrende tanker over, hvad andre vil tænke om dig ofte ledsaget af lav selvagtelse. Der kan f.eks. være angst for at rødme i andres selskab. Denne type angst bliver af nogen betegnet som en fobi i mod kritik. Kan udvikle sig til panikanfald.

Agorafobi

Fobisk angst for at færdes alene uden for sit hjem, komme i foretninger, på offentlige steder, eller rejse alene med tog, bus eller fly. Panik angst optræder ofte sammen med agorafobi.

Generaliseret angst

Her opleves en udpræget og general bekymringstendens, som ikke er begrænset til særlige situationer. De mest fremtrædende symptomer er nervøsitet, rysten, muskelspændinger, svedtendens, ørhed og hjertebanken. Der kan være vedvarende bekymringer for om en selv og ens nærmeste vil blive syge.

At arbejde terapeutisk med sin angst

Nogengange er angst bare angst. 

Den kognitive model har nogle ganske hjælpsomme og velafprøvede tilgange til at hjælpe dig videre i hverdagen. Alt an på hvilken type angst du døjer med, vil vi arbejde med din oplevelse af de angst provokerende situationer, teste om alternative oplevelser også kunne være gyldige. Ligedan vil vi arbejde med gradvis eksponering til det som provokerer din angst med det formål, at du i et roligt og trygt miljø får ny læring om, at der ikke er fare på færde.

Andre gange er angst mere end bare angst og den kan være et cover for andre ting, som kan være svære for dig at deale med.

Har du en fornemmelse af at din angst handler om andet og mere end bare symptomer, og har du prøvet kognitiv terapi uden særlig effekt, så kan det være at andre tilgange kan hjælpe dig til at forstå angstens rolle eller funktion i dit liv. 

Du er velkommen til at kontakte mig. Jeg har god erfaring i arbejdet med forskellige forståelser af angst.

kontakt@psykologannenielsen.dk





Comments are closed.